VIDEO Syv vælgere er uenige sammen om indvandrere

DR’s projekt ’Uenige Sammen’ samler danskere, der er uenige. Her kan du møde syv vælgere, der er uenige om indvandrere.

Der skal være valg til Folketinget den 5. juni. Derfor er der for tiden meget fokus på emner, som vi er uenige om.

Men ofte taler vi ikke med personer, vi er uenige med. Det vil DR gerne have os til, og derfor har DR lavet projektet ’Uenige Sammen’.

Integration er ét af de emner, som mange er uenige om, og som vælgerne gerne vil have politikerne til at prioritere højt. Det viser en meningsmåling, som Epionion har lavet for DR Nyheder.

DR samler uenige personer til debat den 2. juni

DR har samlet syv vælgere, som har forskellige holdninger til indvandrere og integration. De syv vælgere skal snakke sammen om deres holdninger.

Formålet med snakken er, at de kan blive klogere på andres holdninger. Det handler ikke om, at de skal ændre deres egen holdning.

Du kan også være med i 'Uenige Sammen'. DR samler nemlig uenige personer til samtaler søndag den 2. juni. Sidste frist for tilmelding er den 15. maj kl. 23.59. Du tilmelder dig her.

Ovenfor kan du se en video, hvor syv uenige vælgere taler sammen om indvandring og integration.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve