Forbrydelser som vold og voldtægt bliver straffet hårdere nu end tidligere.

Det viser nye tal fra Justitsministeriet, som har set på dommene for vold, voldtægt og pædofili fra 2011 til 2017.

Michael Sjöberg er formand for Dommerforeningen. Han siger, at dommerne straffer hårdere i mange sager, fordi regeringen og Folketinget ønsker det.

Men gavner de hårde straffe nogen? Og virker de, så de kriminelle ikke begår ny kriminalitet? DR Nyheder har spurgt fire personer med kendskab til retsområdet.

Justitsministeren

Justitsminister Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti) er glad for de hårdere straffe. Han siger, at der skal være en konsekvens ved at bryde samfundets regler.

- De hårdere straffe skal sende et signal om, at du og jeg kan være trygge, og at du bliver taget seriøst som offer. Vores samfund bliver mere trygt, og vi får færre forbrydelser, siger han.

Søren Pape Poulsen siger, at danskerne kan være trygge, fordi de kriminelle er væk fra gaderne, når de sidder i fængsel. Og det betyder færre forbrydelser.

Eksperten i straffe

Linda Kjær Minke er lektor ved juridisk institut ved Syddansk Universitet.

Hun siger, at forskning viser, at strengere straffe ikke har nogen præventiv effekt. Hun siger også, at risikoen for tilbagefald er højere, når der idømmes strengere straffe.

Ifølge Linda Kjær Minke har en undersøgelse vist, at danskerne dømte mildere end domstolene, fordi de ønskede, at gøre det skete godt igen, og at personen ikke lavede ny kriminalitet.

Offer-rådgiveren

Helle Hald er advokat og har 20 års erfaring med at rådgive voldsofre i retten. Hun er også medlem af foreningen Hjælp Voldsofre.

Ifølge Helle Hald betyder det allermest for voldsofre, at man efterforsker sagen hurtigt, at den kommer hurtigt for retten, og at der dømmes. Så bliver det nemlig fastslået, at ofrene for eksempel har været udsat for vold eller voldtægt.

- For ofre, hvor et overfald eller overgreb har haft alvorlige psykiske eller fysiske konsekvenser, dér betyder det noget, at straffen afspejler, hvad det er, de har været udsat for, siger hun.

Fængselsbetjenten

Bo Yde Sørensen er fængslesbetjent og forbundssekretær i Fængselsforbundet. Han siger, at problemet med fængselsstraf er, at de kriminelle er taget ud af samfundet.

- Der skal vi forsøge at give dem et så normalt liv som muligt. Det er svært at opnå, hvis du kun omgås de andre kriminelle, fordi personalet ikke har tid, siger han.

- Kan vi hjælpe dem til at blive svejsere, eller hvad de har evner indenfor i stedet for at fortsætte som voldsmænd eller røvere, så har samfundet vundet rigtig meget. Men i øjeblikket har vi kun tid til at give dem noget at spise, lukke døren og hjælpe dem på WC. Det bliver du ikke et bedre menneske af, hvis du skal sidde inde i ti år, siger han.

Nedenfor kan du se, hvad straffen har været i gennemsnit for vold, voldtægt og pædofili fra 2012 til 2017.