Virksomheden Mærsk får eneret til en særlig lyseblå farve

Virksomhed A.P. Møller-Mærsk bruger en særlig lyseblå farve på i sit logo og på sine skibe. Nu har virksomheden fået eneret til farven.

A.P. Møller-Mærsk er et rederi, og er en af Danmarks største virksomheder. A.P. Møller-Mærsk ejer blandt andet hundredvis af skibe og containere.

Skibene og containerne har alle en særlig lyseblå farve, så de er lette at genkende.

A.P. Møller-Mærsk får nu eneret på denne lyseblå farve. Det har Patent- og Varemærkestyrelsen godkendt.

Det er usædvanligt, at en virksomhed får eneret til en farve

Hannah Holm Olsen er chef for design og varemærker i Patent- og Varemærkestyrelsen. Hun siger, at det er meget usædvanligt, at et firma får eneret til en bestemt farve.

- Det er bemærkelsesværdigt. Én ting er at få beskyttet et logo, et navn eller en lyd, men at få beskyttet en farve er inden for varemærker noget af det sværeste at få registreret, siger hun.

For at få eneret på en farve skal virksomheden bevise, at farven er helt særlig for netop den virksomhed.

Kun to danske virksomheder har eneret til en farve

A.P. Møller-Mærsk er den anden danske virksomhed, som har fået eneret på en farve.

Den første virksomhed, der fik eneret på en farve, var Grundfos, som blandt andet laver pumper.

Grundfos fik i 2011 eneret på en bestemt rød farve, som virksomheden har brugt siden 1959.

Ovenfor kan du se en video om den særlige lyseblå farve, som A.P. Møller-Mærsk nu har eneret på.

Facebook
Twitter