Institut: Influenzaen er kommet til Danmark

Ældre mennesker, gravide kvinder og personer med kroniske sygdomme bør få en vaccine mod influenza. Det oplyser Statens Serum Institut.

Cirka 20 procent af danskerne bliver hvert år ramt af influenza. Arkivfoto. (Foto: MARIA HEDEGAARD © Scanpix)

I denne tid kan flere personer blive ramt af feber, smerter i musklerne og ondt i halsen.

Sygdommen influenza er nemlig i omløb i Danmark.

SSI: Gravide bør blive vaccineret

57 personer blev i sidste uge testet positiv for influenza. Det er over dobbelt så mange som ugen før.

Der er dog stadig kun få personer, som kontakter lægen, fordi de har symptomer på influenza. Det oplyser SSI.

SSI anbefaler, at man bliver vaccineret mod influenza, hvis man er gravid, lider af kroniske sygdomme eller er over 65 år.

Om influenza

  • Influenza er en virussygdom, der rammer omkring 20 procent af befolkningen hvert år.

  • Hvert år gives der årligt omkring 600.000 influenzavacciner i Danmark. Der er kun få bivirkninger.

  • Vaccinen anbefales blandt andet til folk over 65 år, kvinder, der er gravide efter 1. uge, svært overvægtige og kronisk syge.

  • Sidste år døde omkring 830 danskere af influenza.

  • Vaccinen varer kun et år, fordi influenzavirus forandrer sig.Kilder: SSI, Sundhedsstyrelsen.

FacebookTwitter