400 danske stumfilm skal digitaliseres for 30 millioner

400 danske stumfilm bliver nu digitaliseret, så det bliver muligt at se dem gratis på nettet.

Danske stumfilm bliver nu digitaliseret, så man kan se dem på internettet.

Stumfilm er film uden tale og anden lyd. Før 1920’erne viste man stumfilm i biograferne, fordi man ikke havde et system til at gengive lyd.

I stumfilm var der som regel korte tekster om handlingen, og der blev spillet musik til filmene i rummet, hvor tilskuerne sad.

Nu skal cirka 415 danske stumfilm digitaliseres, så de kan blive vist i biografer. Stumfilmene bliver også lagt på internettet, hvor de kan ses gratis.

Tre fonde har doneret 30 millioner kroner

Digitaliseringen af stumfilmene er det hidtil største projekt, der formidler dansk film*(lidt svært at forstå). Det oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.

Det er blevet muligt på grund af en donation på 30 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.

Der er desuden afsat 17 millioner kroner til at digitalisere stumfilmene i den nye filmaftale for 2019-2023, som Folketinget lavede i november.

Vicedirektør: Vi kan blive klogere på vores fortid

Jakob Buhl Vestergaard er vicedirektør på Det Danske Filminstitut. Han kalder stumfilmene "et af de mest betydningsfulde kapitler i dansk filmhistorie".

Han siger, at digitaliseringen er en ”unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid".

- I arkiverne er der mindst 50 titler, som ikke har været vist siden premieren for omkring 100 år siden. Måske finder vi blandt dem glemte mesterværker, som kan ændre vores forståelse af dansk stumfilmhistorie, siger han.

Facebook
Twitter