BILLEDER Seere var utilfredse med Melodi Grand Prix

Tirsdag foregik første semi-finale i Melodi Grand Prix. Seerene var utilfredse, men næste semi-finale er bedre, siger DR's ekspert.

Seerne var meget utilfredse med kvaliteten af sangene ved første semi-finale ved Melodi Grand Prix i Israel. (Foto: Collage © eurovision.tv)

Det internationale Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, der blev holdt første gang i 1956.

Sidste år vandt Israel Melodi Grand Prix, og derfor foregår konkurrencen i år i Tel Aviv i Israel. Den første semi-finale blev holdt tirsdag aften.

Men tv-seerne var meget utilfredse med kvaliteten af sangene. Det siger DR's Grand Prix-kommentator og ekspert, Ole Tøpholm.

Sangene er bedre i anden semi-finale

Ole Tøpholm har kommenteret Melodi Grand Prix siden 2011. Han har aldrig oplevet, at seerne har skrevet så negativt om sangenes kvalitet.

Han siger, at arrangøren, EBU, har fordelt sangene til semi-finalerne efter lande og ikke efter kvalitet og et godt musikalsk flow.

- Der er ingen tvivl om, at sangene er bedre i anden semifinale. Det bliver en bedre oplevelse på torsdag; det er jeg helt sikker på, siger Ole Tøpholm.

Danmark er med i semi-finalen torsdag

Danmark er med i semi-finalen på torsdag, hvor 18 sange skal kæmpe om at gå videre til finalen.

Den danske deltager er Leonora med sangen 'Love is Forever'.

I alt 41 lande deltager i Melodi Grand Prix. Ved de to semi-finaler bliver der valgt 10 lande ud, som skal være med i finalen på lørdag.

Nedenfor kan du se billeder fra semi-finalen tirsdag. Du kan også se, hvem der har vundet Melodi Grand Prix siden 1956.

Alle vindere af det internationale Melodi Grand Prix

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve