Dansker på berømt bestseller-liste

Jussi Adler-Olsens popularitet er nu også nået over til de amerikanske læsere. Serien om kommissær Mørck er kommet på New York Times' bestseller-liste.

Jussi Adler-Olsens popularitet er nu også nået over til de amerikanske læsere. Serien om kommissær Mørck er kommet på New York Times' bestseller-liste. (Foto: Phillip Drago Jørgensen)

Den danske forfatter Jussi Adler-Olsen er en meget populær krimiforfatter herhjemme.

Og nu er hans bøger og popularitet også nået hele vejen over til USA og de amerikanske læsere.

Hans bog "Kvinden i buret" er kommet på New York Times bestseller-liste - en liste over de mest solgte bøger i USA i denne uge.

En populær afdeling

"Kvinden i buret" har i den amerikanske oversættelse fået titlen "The Keeper of Lost Causes".

Bogen er placeret på en 19. plads på den berømte liste.

Det er den første af Jussi Adler-Olsens serie om kommissær Mørck fra Afdeling Q.

Forfatteren er lykkelig

Jussi Adler-Olsen selv er lykkelig over den placering. Han siger i en pressemeddelelse:

- Det er jo en drøm for alle forfattere i hele verden, som nu går i opfyldelse for mig. Så jeg er meget stolt og glad, skriver han.

Første gang i 19 år

Det er første gang i 19 år, at en dansk forfatter har en så fornem placering på listen.

Sidste gang var i 1993. Dengang var det Peter Høegs roman "Frøken Smillas fornemmelse for sne".

Bogen lå dengang på bestsellerlisten i 26 uger.

Det tog et år

Det har taget præcis et år for "Kvinden i buret" at komme ind på New York Times' bestsellerliste. Bogen udkom på det amerikanske marked i august 2011.

Efterfølgeren "Fasandræberen" er netop udkommet i USA.

Den har fået titlen "The Absent One".

Serien kommer som film

Bogserien om kommissær Mørck fra Afdeling Q kommer også som dansk film.

Og den første film får premiere til jul 2013.

Se hele New York Times liste -  klik her.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve