De bedste danske skabere af videoer blev hyldet lørdag

Guldtuben er den årlige hyldest til Danmarks bedste skabere af video på de sociale medier. Se vinderne her.

Alexander Husum vandt hovedprisen "Årets Videoskaber" ved Guldtuben 2018. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Guldtuben er den årlige hyldest til Danmarks bedste skabere af video på de sociale medier som YouTube, Facebook, Snapchat og Instagram.

Lørdag aften blev Guldtuben 2018 uddelt i København. Der er flere forskellige priser, men hovedprisen gik til Alexander Husum.

Han er især kendt for at lave såkaldte prankvideoer, hvor han laver sjov med venner og bekendte. Alexander Husum har mere end 335.000 følgere på YouTube.

Nedenfor kan du se, hvem der vandt priser ved Guldtuben 2018.

/ritzau/

Vinderne ved Guldtuben 2018

  • Årets videoskaber: Alexander Husum

  • Årets video: Fredrik Truslev - 'Svaret som I har ventet på'

  • Årets beauty and fashion: Astrid Olsen

  • Årets gamer : MadsenGaming

  • Årets rising star : Niki Topgaard

  • Årets humor: Johnni Gade

  • Årets serie: Stupidaagaards - 'Fråder fredag'

  • Årets visuelle udtryk : Astrid Olsen

  • Årets teamwork : Alexander Husum & Niki Topgaard - 'Ultimativ roommate prankwar'

  • Årets vlogger : Futte

  • Årets SoMe Medie: Noble Nordic

  • Årets reklame: Legoland med Mika & Tobias - 'Landet af Lego'

  • Årets budskab: Kristine Sloth

FacebookTwitter