Den berømte tegneserie-skaber Stan Lee er død

Stan Lee har tegnet Spider-Man, X-Men, Hulken og en række andre tegneserie-helte. Han døde mandag, 95 år gammel.

Stan Lee døde mandag i en alder af 95 år. Han havde gennem længere tid kæmpet med dårligt helbred. (Foto: Issei kato © Scanpix)

Den verdensberømte tegneserie-skaber Stan Lee døde mandag. Han blev 95 år gammel.

Det skriver det amerikanske nyhedsmedie TMZ, der citerer Stan Lees datter.

Stan Lee havde igennem lang tid kæmpet med dårligt helbred.

Datter: Stan Lee elskede sine fans

J.C. Lee er Stan Lees datter. Hun siger, at hendes far var glad for sine fans.

- Min far elskede alle sine fans. Han var den største og mest anstændige mand, siger hun til TMZ.

Mange personer kender Stan Lees ansigt. Han gæsteoptræder nemlig i alle Marvels superhelte-film.

/ritzau/

Facebook
Twitter