Få spændende lydbog gratis

DR tilbyder bogen 'Overvåget' om den amerikanske whistleblower Edward Snowden gratis de næste to uger.

Bogen er spændende som en krimi, skriver anmeldere i flere aviser. Nu kan du få den gratis hos DR.

Edward Snowden har lækket tusindvis af hemmelige oplysninger fra den amerikanske tjeneste.

Nu kan du høre en bog om ham helt gratis.

DR tilbyder nemlig lydbogen fra i dag og to uger frem.

Bogen har fået flotte anmeldelser i de danske aviser, som skriver, at den er spændende som en krimi.

Skrev bogen, mens Snowden var på flugt

Bogen er skrevet af den amerikanske journalist Glenn Greenwald. Han fandt Edward Snowden på et luksushotel i Hong Kong, da Snowden var flygtet fra de amerikanske myndigheder.

De ville anholde ham og stille ham for en dommer hjemme i USA.

Greenwald skrev Snowdens historie sammen med to kolleger i løbet af ti hektiske dage, før Snowden flygtede videre til Moskva.

Nye afsløringer i bogen

Bogen kommer med flere nye afsløringer om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste arbejder.

For eksempel fortæller bogen, hvordan USA får adgang til oplysninger på Facebook og andre sociale medier.