Filmen "Jagten" vandt fire Bodil-priser

Filmen "Jagten" var den store vinder, da de danske filmkritikere lørdag aften uddelte årets Bodil-priser. Filmen fik blandt andet prisen for bedste film. Se billedserie i artiklen.

"Jagten" er instrueret af Thomas Vinterberg. Her modtager han en Bodil for årets bedste film. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)

 

Filmen "Jagten" var den store vinder, da de danske filmkritikere lørdag aften uddelte årets Bodil-priser. Filmen fik blandt andet prisen for bedste film.

Thomas Vinterbergs film "Jagten" fortsætter med at vinde priser.

Lørdag aften uddelte de danske filmkritikere årets Bodil-priser, og her fik "Jagten" fire priser.

"Jagten" fik prisen for bedste film, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige birolle og bedste fotograf.

- Oprørende og tankevækkende historie

Filmen "Jagten" handler om en pædagog, som bliver anklaget for at være pædofil, selv om han ikke er det.

Filmkritikerne siger, at filmens historie er lige så oprørende, som den er tankevækkende og menneskeklog.

- 'Jagten' er med andre ord en udsøgt perle af en film, og derfor skal Thomas Vinterberg helt fortjent have sin anden Bodil, siger filmkritikerne.

Thomas Vinterberg fik sin første Bodil for filmen "Festen" i 1999.

Thomas Vinterberg: Jeg er dybt taknemmelig

"Jagten" er instrueret af Thomas Vinterberg, og det var da også ham, der tog imod Bodil-prisen for bedste film:

- Nu står vi her, og jeg er dybt taknemmelig for at få denne pris. Tusind tak til anmeldere, det danske publikum og det danske filmstøttesystem, sagde Thomas Vinterberg.

For nylig fik "Jagten" syv priser ved årets Robert-uddeling.

Filmen er også nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Oscar-showet finder sted 2. marts.

Se billedserie fra Bodil-showet i bunden af artiklen.

  • Thomas Vinterberg ankommer sammen med sin hustru Helene Reingaard. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Helle Fagralid ankommer med sin mand instruktøren Ole Bornedal. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Thomas Bo Larsen. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Anne Louise Hassing med ledsager. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Cecilie Stenspil. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Tommy Kenter. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Malene Schwartz. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Jakob Cedergren med sin kone. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Troels Lyby underholdte publikum med sang og dans. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Troels Lyby havde sin debut i værtsrollen. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Skuespiller Troels Lyby underholdte publikum med sang og dans mellem prisoverrækkelserne. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Thomas Vinterbergs film 'Jagten' modtog prisen for Bedste film. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Jesper Langberg modtog årets Æres-Bodil for sin lange karriere og store fingeraftryk på dansk film. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Årets Sær-Bodil gik til festivalen CPH:DOX, som under Tine Fischers ledelse er blevet en af de vigtige europæiske filmfestivaler. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Prisen for Bedste kvindelige hovedrolle gik til Charlotte Gainsbourg sin rolle i Lars Von Triers 'Nymphomaniac'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Bedste mandlige hovedrolle gik til Mads Mikkelsen for sin præstation i 'Jagten'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Bedste dokumentarfilm blev Andreas Johnsens 'Ai Wei Wei ? The Fake Case'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Prisen for Bedste mandlige birolle gik til Roland Møller for sin rolle i 'Nordvest'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Susse Wold blev belønnet med prisen for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i 'Jagten'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Prisen for bedste amerikanske film blev 'Hushpuppy', instrueret af Benh Zeitlin. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Fotografprisen gik til Charlotte Bruus Christensen for sit arbejde på 'Jagten'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • 'Adéles Liv', instrueret af fransk-tunesiske Abdellatif Kechiche, vandt prisen for Bedste ikke-amerikanske film. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
  • Henning Bahs Prisen blev overrakt til scenograf Rasmus Thjellesen for 'Kvinden i Buret'. (Foto: Jens Astrup © Scanpix)
1 / 23