Fine malerier buler ud af fugt

Malerier i hele verden er blevet behandlet med en metode, der kan skade dem i stedet for at bevare dem: De suger fugt til sig.

Mange fine malerier er blevet behandlet med voks og harpiks for at bevare dem. Men metoden kan i stedet skade dem. Billedet her er af Christen Købke fra den danske 'guldalder'. (Foto: Statens Museum for Kunst.)

 

Malerier i hele verden er blevet behandlet med en metode, der kan skade dem i stedet for at bevare dem.Malerierne har fået voks og harpiks for at beskytte dem mod fugt og bevare deres smukke farver.

Men i stedet er nogle af malerierne begyndt at suge fugt til sig.

De buler ud, og farverne bliver ødelagt.

Det siger Cecil Krarup Andersen fra Det Kongelige Danske Kunstakademi til Politiken.

Det er chokerende, at metoden gør dem mere udsatteMetoden blev især brugt for 50 til 60 år siden til danske guldaldermalerier.

De blev malet i årene 1800 til 1860. Perioden bliver kaldt guldalderen, fordi malerierne var meget fine.

Museet ARoS i Aarhus har netop åbnet en stor udstilling om den periode.

Cecil Krarup Andersen har undersøgt metoden, der skulle bevare malerierne:

- Det er lidt chokerende for os, for lige præcis den her metode gør malerier mere udsatte.

Mange har ikke råd til klima-anlæg til at holde fugten væk

Statens Museum for Kunst satte gang i hendes undersøgelse.

Museet havde nemlig i flere år oplevet malerier, som bulede ud på grund af fugt.

Det skete, når museet havde lånt malerier ud til museer uden et klima-anlæg.

Statens Museum for Kunst har selv et klima-anlæg, så malerierne ikke tager skade af fugt.

Fremover vil museet kun låne malerier ud til steder, der også har klima-anlæg.

Metoden er brugt i hele verden

Undersøgelsen bekymrer også eksperter i udlandet.

For metoden har været brugt i hele verden og mange museer, kirke og slotte har ikke råd til dyre klimaanlæg.

/ritzau/ 

 

Facebook
Twitter