GRAFIK Hvad får du mon i julegave?

Fynboerne og sønderjyderne køber ekstra meget undertøj til mænd i juleperioden.

Der er forskel på, hvilke julegaver der kommer til at ligge under træet rundt om i landet.

Om lidt under en uge er det den 24. december og dermed juleaften.

Der er dog forskel på, hvilke julegaver der kommer til at ligge under juletræet rundt om i landet.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Nordjyderne kan få strømper og sokker i julegave

Husstandene på Fyn og i Sønderjylland køber i gennemsnit undertøj til mænd for cirka 10,50 kroner per måned. Det beløb stiger til 97 kroner i juleperioden.

I juleperioden køber de nordjyske hjem i gennemsnit seks gange så mange strømper og sokker til mænd end resten af året.

Men nordjyderne køber også ekstra mange kogebøger, biografier og parfumer i juleperioden.

Sjællænderne køber mindre parfume

Til gengæld køber sjællænderne mindre parfume og eau de cologne i juleperioden.

Normalt bruger sjællænderne i gennemsnit 39 kroner om måneden på disse varer. Men i juleperioden falder beløbet til 23 kroner om måneden.

Du kan høre flere sjove julestatistiker, når DR sender "DRs Store Juleshow" lørdag aften kl. 20:30 på DR1.

I grafikken nedenfor kan du klikke og se, hvad du måske får i julegave.

Facebook
Twitter