I dag er det 'Danmark Læser Dagen'.
Dagen er en del af Kulturministeriets kampagne, der skal få flere til at læse flere bøger.
Vi læser mindre og mindre
En undersøgelse fra 2012 viser, at vi læser mindre og mindre skønlitteratur. Faktisk læser 40 procent af befolkningen sjældent eller aldrig skønlitteratur.
Det vil kulturminister Marianne Jelved (Radikale Venstre) lave om på.
Og derfor kan man i dag være heldig at få en gratis bog med sig hjem.
Man kan også få gratis lydbøger
Bøgerne deles blandt andet ud på gader, arbejdspladser, hospitaler, skoler, krisecentre, sportsklubber, plejehjem og i toget.
Men man kan også hente bøgerne som lydbøger gratis på dr.dk/bogdag.
På hjemmesiden www.danmarklaeser.dk kan man se, hvor man kan møde de frivillige bog-uddelere rundt omkring i hele landet.
Gratis bøger på bogdagen:
- •
'Bavian' af Naja Marie Aidt
- •
'Drager over Kabul' af Morten Hesseldah
- •
'Den Sønderjyske Farm' af Erling Jepsen
- •
'Og sådan blev det' af Maren Uthaug
- •
'Hævn' af Robert Zola Christensen