Universet er et af menneskenes store gåder, men nu kan du blive lidt klogere på Universet.
Steen Hannestad er professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og har skrevet en bog med den nyeste viden om Universet.
Universet udvider sig hele tiden
Steen Hannestad skriver i sin bog om flere gåder, som forskere stadig ikke har svar på.
For eksempel udsender 95 procent af Universet intet lys, og det forstår man ikke.
Steen Hannestad ved heller ikke, hvorfor Universet udvider sig hurtigere og hurtigere. Men det gør det.
Få dig en tænkepause med den nye bog
Steen Hannestads bog hedder 'Tænkepauser - Universet,' og i hele marts kan du læse den gratis som elektronisk bog.
Du kan også hente den gratis som lydbog.
Du skal bare gå ind på Aarhus Universitets hjemmeside - der er link til siden til højre for artiklen her.