"Lykke-Per" bliver til en spillefilm

Den danske instruktør Bille August vil filmatisere en kendt dansk roman. Han vil lave en spillefilm over romanen "Lykke-Per".

Bille August begyndte som filmfotograf, men arbejder nu som filminstruktør. Han vil filmatisere den kendte roman "Lykke-Per". (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Den danske instruktør Bille August vil filmatisere en kendt dansk roman. 

Bille August vil lave en spillefilm over romanen "Lykke-Per".  
 
"Lykke-Per" er skrevet af forfatteren Henrik Pontoppidan.

Søger efter det lykkelige liv

Den handler om en jysk præstesøn, som bryder med sit religiøse hjem og rejser til København for at søge efter det lykkelige liv.

Bille August siger, at historien om "Lykke-Per" er som skabt til film.  Og at det er det største litterære værk, som er skrevet på dansk:

Nogle historier fungerer som bibel

- Der findes visse historier, visse forfatteres værker, som i deres dramatiske form altid har fungeret som en slags bibel for mig, siger han i en pressemeddelelse.

- Jeg har kunnet læse og slå op for at lære og forstå noget om mennesket, noget om moral og etik.

Netop sådan et værk er historien om "Lykke-Per", mener Bille August.

"Pelle Erobreren" gav en Oscar

Bille August har før lavet berømte romaner om til spillefilm.

Han indspillede filmen "Pelle Erobreren". Romanen er skrevet af den kendte forfatter Martin Andersen Nexø.

Bille August vandt en Oscar for filmen.

Optagelser i gang næste år

Nordisk Film har købt filmrettighederne til "Lykke-Per" af forlaget Gyldendal.

Optagelserne går i gang til næste år.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve