Nissebandens is er smeltet

Nissebanden i Grønland er årets julekalender på DR1. Den er fra 1989, og dengang var der masser af sne og is. Men i dag klimaet blevet varmere, og al isen smeltet.

Da DR1 filmede "Nissebanden i Grønland", var der sne og is overalt. I dag er isen væk.

I aften viser DR1 første afsnit af julekalenderen "Nissebanden i Grønland". Den er optaget i området omkring byen Uummannaq i Vestgrønland i foråret 1989.

Dengang var fjorden ved Uummannaq dækket af et tykt og solidt lag is, så langt øjet rakte.

Sådan er det ikke i dag. Vores klima er blevet varmere, og derfor er al isen nu smeltet. Det skyldes klima-forandringerne.

Slut med at køre i hundeslæde

Før kunne beboerne i Uummannaq køre med hundeslæder eller snescootere på den smukke fjord. I dag må man i stedet sejle med kajak.

- Her i Grønland har vi altid kørt i hunde­slæde om vinteren. Det er meget trist, men det er slut nu. Det helt enestående hvide fjord-landskab er forsvundet. I dag er  fjorden et dybblåt hav.

Det siger hundeslæde-køreren Noah Mølgaard til avisen 24timer. Han er webredaktør på den grønlandske radios website, Knr.gl.

Kørte bil på isen

Noah Mølgaard siger, at isen på fjorden var så sikker, at man kunne køre i bil på den. Det var i 1990'erne.

- Men i foråret 2010 var der kun en smule grødis på fjorden. I foråret i år bestod fjorden af åbent havvand. Sådan er fjorden også lige nu, og sådan vil den også være i foråret 2012, siger han til 24timer.

  • Uummannaq-fjorden fryser ikke længere til, som den gjorde, da Nissebanden blev optaget i foråret 1989. (Foto: Algkalv (talk) © Wikipedia)
  • Dengang i 1989 så det sådan her ud.
  • Nissebanden lægger slagplaner - på isen i Uummannaq. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Hundeslædekørsel på fjorden i Uummannaq er ikke længere farbar vej. Nu hedder det kajak. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Gemyse og Inuk gør klar til afgang. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Puk finder en underlig gyngende genstand midt ude på isen - det ville hun ikke kunne i år. (Foto: Preben Trunshøj © Type 1)
  • Julemanden må efterhånden også ty til gaver, der kan være i en kajak. (Foto: DR © Type 1)
  • En bruger har sendt os en håndfuld billeder af, hvor smukt der kan være i Uummannaq-fjorden, når der er sne og is. Dem kunne vi ikke lade være med at bringe. (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • (Foto: Arne Niemann © DR)
  • Det kunne sågar ligne en isbjørn, der kan gå på vandet. (Foto: Arne Niemann © DR)
1 / 14
Facebook
Twitter