Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalg til den 5. juni

Danskerne skal til folketingsvalg den 5. juni. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen netop fortalt fra Folketingets talerstol.

Lars Løkke Rasmussen (Venstre) har været statsminister i Danmark de sidste fire år.

Han har i dag udskrevet folketingsvalg, og det skal afholdes onsdag den 5. juni 2019.

Det fortalte Lars Løkke Rasmussen i dag fra Folketingets talerstol.

Løkke fortalte om de seneste fire år

Lars Løkke Rasmussen havde ekstraordinært bedt om at få ordet under mødet i Folketinget.

Først talte han i cirka 10 minutter, hvor han fortalte om, hvor Danmark står i dag, og hvor han talte om de seneste fire år under hans ledelse. Derefter udskrev han valg.

Den næste måned skal danskerne altså både stemme til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj og til folketingsvalget den 5. juni.

I videoen ovenfor kan du høre, hvad Lars Løkke Rasmussen blandt andet sagde i Folketinget.

Facebook
Twitter