Danmark får en super lodtrækning til EM-kvalifikationen

Det danske herrelandshold i fodbold er i gruppe med Schweiz, Irland, Georgien og Gibraltar i kvalifikationen til EM i 2020.

Søndag blev der trukket lod til EM-kvalifikationen i fodbold. Det skete i Dublin, Irland.

Danmark er kommet i gruppe D med Schweiz, Irland, Georgien og Gibraltar. Det er en super lodtrækning for Danmark.

Danmark undgår nemlig at skulle spille mod store fodboldhold som England, Portugal og Holland.

Kampene skal spilles i flere europæiske byer

I alt er 55 lande med til EM-kvalifikationen, og landene er fordelt på 10 grupper.

De to bedste hold fra hver gruppe kvalificerer sig til EM-slutrunden i 2020, som skal spilles i Europa.

Kampene skal spilles i København, Amsterdam, Baku, Bilbao, Bukarest, Dublin, Glasgow, München, Rom, Sankt Petersborg og London.

Herunder kan du se de 10 forskellige grupper til EM-kvalifikationen.

EM-kvalifikations puljerne

  • Gruppe A: England, Tjekkiet, Bulgarien, Montenegro, Kosovo
  • Gruppe B: Portugal, Ukraine, Serbien, Litauen, Luxembourg
  • Gruppe C: Holland, Tyskland, Nordirland, Estland, Hviderusland
  • Gruppe D: Schweiz, Danmark, Irland, Georgien, Gibraltar
  • Gruppe E: Kroatien, Wales, Slovakiet, Ungarn, Aserbajdsjan
  • Gruppe F: Spanien, Sverige, Norge, Rumænien, Færøerne, Malta
  • Gruppe G: Polen, Østrig, Israel, Slovenien, Makedonien, Letland
  • Gruppe H: Frankrig, Island, Tyrkiet, Albanien, Moldova, Andorra
  • Gruppe I: Belgien, Rusland, Skotland, Cypern, Kasakhstan, San Marino
  • Gruppe J: Italien, Bosnien-Hercegovina, Finland, Grækenland, Armenien, Liechtenstein.

/ritzau/

Se Nyheder

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve