Maastricht-dramaet

Den 18. maj 1993 stemmer danskerne ja til Edinburgh-aftalen med fire danske forbehold. Men det giver stor uro i København. Nogle unge på Nørrebro er meget sure over danskernes ja. Og det udvikler sig til en gadekamp mellem de unge mennesker og politiet.

Uroligheder på Nørrebro den 18 maj 1993. (Foto: Linda Henriksen © Scanpix)

I 1992 skaber Danmark drama i EU. EU har lavet en ny aftale, Maastricht-traktaten. For at den kan blive til virkelighed, skal alle lande skrive under på den.

Men Danmark kan ikke skrive under.

Traktaten har nemlig været til folkeafstemning i Danmark, og et lille flertal af danskerne har stemt "nej".

Maastricht-traktaten ændrer EF til EU. Og det er her, samarbejdet i EU for alvor går fra at være et handels-samarbejde til et langt større samarbejde om blandt andet fælles valuta, euroen.

Vi banker dem

De andre EU-lande er meget utilfredse med Danmark, da danskerne stemmer "nej". Kort efter vinder Danmark Europa Mesterskaberne i fodbold.

Det får den danske udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, til at tage et rød-hvidt tørklæde på til forhandlingerne.

- If we can't join them, we beat them (Hvis vi ikke kan være med dem, banker vi dem), siger Uffe Ellemann-Jensen med et stort smil inden mødet med de andre politikere.

Først efter et år og masser af drama skriver Danmark under på det, som hedder Edinburgh-aftalen.

Fire forbehold

Men i Edinburgh-aftalen skriver Danmark ikke under på hele Maastricht-traktaten. Danskerne vil nemlig ikke være med til det hele.

I knapt et år forhandler Danmark nemlig med EU om Danmarks forbehold. Det vil sige de ting, som danskerne ikke vil være med til, men som Maastricht-traktaten siger, at de skal.

Og de andre EU-lande bliver meget trætte af Danmark. Nej'et til Maastricht-traktaten forsinker nemlig hele EU's arbejde i et år.

Til sidst får Danmark lov til at underskrive traktaten med fire forbehold. Man aftaler simpelthen, at fire af traktatens punkter ikke gælder for Danmark.

De fire punkter er den fælles valuta (euroen), forsvars-samarbejdet, unions-borgerskabet og det over-statslige samarbejde om retlige og indre anliggender (fx fælles EU-domstole).

Utilfredse unge

Med de fire forbehold stemmer danskerne "ja" til traktaten den 18. maj 1993.

Men det giver stor uro i København. Nogle unge mennesker på Nørrebro er nemlig meget sure over, at Danmark stemmer ja. Og en gadekamp mellem de unge og politiet bryder ud.

I løbet af natten bliver der skudt 113 gange på Nørrebro. 11 bliver såret af skud, men ingen dør.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve