Mange spiser vitamin-piller uden at have brug for det

Seks ud af ti danskerne spiser vitaminpiller hver dag. Men de fleste har slet ikke brug for det, siger forsker.

Man behøver ikke spise vitaminpiller, hvis man spiser sund og forskellig mad. (© Colourbox)

DTU Fødevareinstituttet har lavet en undersøgelse af, hvor mange vitaminpiller danskerne spiser.

Undersøgelsen viser, at seks ud af ti danskere spiser en vitaminpille hver dag.

- Størstedelen af danskerne har ikke brug for at spise vitaminpiller, siger Anja Biltoft-Jensen. Hun forsker på DTU Fødevareinstituttet.

- En sund og varieret kost samt sol med omtanke er den bedste måde at få dækket behovet for langt de fleste vitaminer og mineraler, siger hun.

Flere mangler D-vitamin og jern

De fleste af os mangler dog D-vitamin. Mange kvinder mangler også jern, hvis de er i den alder, hvor de kan få børn.

Det er dog bedre at forsøge at få vitaminerne gennem maden og solen i stedet for at tage en vitamin-pille, fortæller Anja Biltoft-Jensen.

Vitaminpiller indeholder nemlig altid den samme mængde vitaminer, og det kan betyde, at vi får for meget af vitaminet.

Hvis vi i stedet prøver at få vitaminet gennem vores mad, får vi en forskellig mængde hver dag, fortæller Anja Biltoft-Jensen.

Disse grupper har brug for vitaminpiller:

  • D-vitamin til spædbørn og småbørn

  • Jern til for tidligt fødte

  • D-vitamin til folk med mørk hud eller folk, som går tildækket om sommeren

  • Calcium til børn med mælkeallergi

  • Multivitamin til ældre, som kun spiser meget lidt

  • Folsyre, D-vitamin og jern til gravide og calcium til gravide, der ikke spiser mælkeprodukter.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Facebook
Twitter