Messerschmidt stopper som formand for DF's gruppe i EU-parlamentet

Morten Messerschmidt stopper som formand for Dansk Folkepartis gruppe i EU-parlamentet, efter han i sidste uge blev meldt til politiet for identitetstyveri.

Morten Messerschmidt har siddet i EU-parlamentet siden 2009 og fik rigtig mange stemmer ved det seneste danske valg til EU-parlamentet i 2014. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

For en uge siden blev Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti meldt til politiet. Morten Messerschmidt sidder i EU-parlamentet for partiet.

Messerschmidt blev anmeldt af Rikke Karlsson, som er tidligere medlem af Dansk Folkeparti. Hun anmeldte ham for identitetstyveri, fordi hun mener, hun er blevet valgt ind i EU-organisationen Meld uden at vide det.

Meld er en af de EU-organisationer, som Morten Messerschmidt har været formand, og som har skullet betale penge tilbage til EU, som den har brugt ulovligt.

Messerschmidt: Der er tvivl om min troværdighed

Dansk Folkeparti oplyser nu i en pressemeddelelse, at Morten Messerschmidt stopper som formand for Dansk Folkepartis gruppe i EU-parlamentet.

Morten Messerschmidt mener ikke selv, at anklagerne mod ham er rigtige. Alligevel vælger han at stoppe som formand for EU-gruppen.

- Jeg må konstatere, at der er rejst tvivl om min ledelse og forvaltning af tingene i Bruxelles, som jeg er ked af, og som sår tvivl om både det politiske projekt og om min troværdighed, siger han.

Sagen kort

  • Sidste år i oktober forlod Rikke Karlsson Dansk Folkeparti, fordi hun var vred over, at hun ikke kunne få lov at se økonomien i de to EU-organisationer Meld og Feld.

  • Dengang var Morten Messerschmidt formand i begge organisationer. Han afviste Rikke Karlssons beskyldninger og sagde, at organisationernes regnskaber lå på organisationernes hjemmeside.

  • I maj 2016 besluttede ledelsen i EU-parlamentet, at Meld og Feld skulle betale 2,9 millioner kroner tilbage til EU, fordi organisationerne havde brugt penge på formål, de ikke måtte bruge penge på.

  • Ledelsen i EU-parlamentet mente blandt andet, at organisationerne havde brugt penge på en kampagne for Dansk Folkeparti, hvilket organisationerne ikke måtte.

  • Dansk Folkeparti valgte derfor at betale 1,6 millioner kroner tilbage til EU.