Motion hjælper på rejsningsproblemer

Intensiv motion flere gange om ugen kan hjælpe mænd med åreforkalkning, der har problemer med rejsning.

Motion i 40 minutter fire gange om ugen kan hjælpe mænd med åreforkalkning, der har problemer med rejsning. Arkivfoto. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix)

Hvis mænd har åreforkalkning, kan de have problemer med at få rejsning.

Men motion fire gange om ugen kan hjælpe mænd med åreforkalkning, der har problemer med rejsning.

Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, som er udgivet i magasinet Journal of Sexual Medicine.

Der var gode resultater efter et halvt år

Helle Gerbild er forsker og fysioterapeut med master i sexologi og er en af forskerne bag studiet.

I forbindelse med studiet trænede mændene intensivt i 40 minutter fire gange om ugen. Hun siger, at alle mændene havde fået positive resultater efter et halvt år.

- Man kan kalde det hjemmelavet viagra, siger Helle Gerbild.

Det kan være svært at ændre vaner

Ifølge Helle Gerbild kan intensiv træning flere gange om ugen være en stor livsforandring, som er svær for mændene.

- Hvis du har været fysisk inaktiv i længere tid, så er det en rigtig stor forandring at skulle til at være så fysisk aktiv, siger hun.

Ifølge Helle Gerbild viser studiet, at mænd, der fik individuel hjælp til træningen, havde nemmere ved at komme op på den anbefalede dosis motion.

Rejsningsproblemer

  • Rejsningsproblemer betyder, at en mand har problemer med at holde en rejsning i så lang tid, at han kan gennemføre et samleje.

  • Man skal opleve problemet flere gange, før man kalder det rejsningsproblemer.

  • Problemer med rejsning har ikke noget at gøre med manglende lyst eller besvær med at få orgasme.

  • For tre ud af fire mænd er åreforkalkning skyld i, at de har problemer med rejsning.

  • Åreforkalkning kommer med alderen og forværres af overvægt, manglende motion og rygning.

  • Når mænd skal have rejsning, skal blodårerne være fleksible. Men når man får åreforkalkning, bliver blodårerne mindre fleksible.Kilde: Sundhed.dk

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter