Esbern Snare er et dansk militærskib, som i november 2021 var på opgave i Guineabugten ved Vestafrika.
Her skulle Esbern Snare afskrække pirater fra at angribe handelsskibe i Guineabugten, og den 24. november 2021 fik Esben Snare en melding om en båd med formodede pirater.
Dette endte i et skyderi, hvor en nigeriansk mand blev såret og fik amputeret sit ene ben af danske læger på Esbern Snare. I mellemtiden har han siddet fængslet i Danmark, og i denne uge har han været for retten.
I DR Ligetils nyhedspakke samler vi op på sagen og klæder dig på til at forstå, hvorfor sagen er særlig.
Hvad handler sagen om?
Esbern Snare forsøgte at stoppe båden med formodede pirater, men dette endte dog i et skyderi, hvor danske soldater dræbte flere personer på båden. Tre overlevende blev fængslet på Esbern Snare.
Derudover blev en nigeriansk mand så hårdt såret, at danske læger ombord på Esbern Snare måtte amputere hans venstre ben. I starten af 2022 blev de tre andre blevet løsladt, fordi Danmark ikke har en udleveringsaftale med lande i området.
Den sårede mand blev varetægtsfængslet i Danmark. Danmark kan nemlig ikke løslade ham i Nigeria på grund af internationale regler, da det ikke er forsvarligt for manden. I stedet har manden været tiltalt for at bringe danske soldaters liv i fare, og i denne uge var sagen for retten. Læs om sagen og se her en grafik over forløbet.
Hvad har retten besluttet?
Den nigerianske mand har nægtet sig skyldig, og i denne uge skulle Københavns Byret tage stilling til sagen. Retten bestemte, at den nigerianske mand dømmes for at medvirke ved angreb på danske soldater, men at han slipper for straf.
Ifølge DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager, er dommen dog kun en foreløbig afslutning i sagen.
Den næste tid kommer nemlig til at handle om, hvordan manden kan blive sendt hjem, og hvad der er Danmarks ansvar i sagen. I dette indslag fra TV Avisen kan du forstå, hvad dommen betyder.
Hvad skal der nu ske med manden?
Den nigerianske mand skal fortsat sidde fængslet i Danmark indtil 20. december.
Anklagemyndigheden ankede nemlig dommen, fordi de mener, at manden skal udvises. Den nigerianske mand vil gerne tilbage til Nigeria, men har brug for hjælp til det.
Ifølge advokaten har de danske myndigheder også lovet, at manden skal have en benprotese, men det er endnu ikke på plads. Læs mere her.
Hvad ved vi om pirater i Guineabugten?
I december 2021 blev containerskibet MV Tonsberg angrebet af pirater, som kidnappede seks personer ombord på skibet. Dette skete kun 19 dage efter ildkampen mellem Esben Snare og de formodede pirater.
Forsvaret har lavet en rapport over angrebet på MV Tonsberg, som minut for minut viser, hvor hurtigt pirater i Guineabugten arbejder.
I artiklen her kan du se en række unikke billeder fra angrebet på MV Tonsberg og blive klogere på, hvordan dette angreb også har lighedspunkter med den danske ’pirat-sag’.