Nye fotos viser, at der er ulveunger i Danmark

Et vildtkamera har spottet tre ulveunger syd for Holstebro.

  • Den 30. juni klokken 21.14 spottede et vildtkamera for første gang ulveunger lidt syd for Holstebro. (Foto: Foto: Naturstyrelsen)
  • (Foto: Foto: Naturstyrelsen)
1 / 2

Man har længe vidst, at der lever ulve i Danmark.

Men nu ved man også, at ulvene er begyndt at yngle.

Et vildtkamera har nemlig spottet tre ulveunger lidt syd for Holstebro.

Forskere bekræfter billedet

Ulvene er blevet spottet, fordi Miljøstyrelsen fik besked om, at der var ulveunger i området. Derfor satte de vildtkameraer op.

Lupus Instituttet overvåger og forsker i ulve i Tyskland og har kigget på vildtkameraets billeder.

De bekræfter, at det er tre ulveunger, der er på billederne.

Miljøstyrelsen: Man skal ikke være bange

Annette Samuelsen er fungerende kontorchef i Miljøstyrelsen. Hun siger, man ikke skal være bekymret over ulveungerne.

- Danskerne behøver ikke være at være bange for ulven, fordi der nu er dokumenteret ulvehvalpe. Det gør hverken ulven mere eller mindre problematisk, siger hun.

Hun forklarer også, at man lavede en forvaltningsplan for ulve i 2014, og den gælder stadig.

Facebook
Twitter