ORDBOG Få styr på vigtige ord i det amerikanske valg

Amerikanske valg fungerer helt anderledes end danske valg. Her kan du blive klogere på nogle af det amerikanske valgs vigtige ord.

En aktivist forsøger at få en vælger i svingstaten Florida til at stemme til præsident-valget. (Foto: KERRY SHERIDAN © Scanpix)

I dag skal vælgerne i USA vælge en ny præsident. Vælgerne kan vælge mellem Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, og Republikanernes kandidat, Donald Trump.

Valget i USA fungerer helt anderledes end valg til Folketinget i Danmark.

Her kan du derfor få en forklaring på vigtige ord, som gør det lettere at forstå, hvordan det amerikanske valg fungerer.

Valgmænd

USA er inddelt i 50 delstater, som skal vælge et bestemt antal valgmænd. I Texas vælger man for eksempel 38 valgmænd, og i Florida vælger man 29 valgmænd.

Hvis en vælger stemmer på Donald Trump, stemmer han faktisk på en valgmand, som har lovet, at han vil pege på Trump som præsident.

Den kandidat, som får flest stemmer i en delstat, vinder alle de valgmænd, som staten har. I alt er der 538 valgmænd i USA. Så den kandidat, der først vinder 270 valgmænd, bliver præsident.

Svingstat

Svingstater er stater, hvor det er usikkert, hvilken af de to præsident-kandidater der vinder. Det er især svingstaterne, der kommer til at afgøre valget.

Det amerikanske netmedie Politico skriver, at der er 11 svingstater i USA.

Staterne er: Colorado, Florida, Iowa, Michigan, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Pennsylvania, Virginia og Wisconsin.

Kongressen

Kongressen er USA’s lovgivende forsamling, og den består af Senatet og Repræsentanternes Hus.

Samtidig med præsident-valget er der også valg til både Senatet og Repræsentanternes Hus.

I Senatet sidder to senatorer fra hver delstat i USA, altså i alt 100. Senatorerne bliver valgt for seks år ad gangen. I år skal der vælges 34 nye senatorer til Senatet. Repræsentanternes Hus har 435 pladser, og alle medlemmer er på valg hvert andet år.

Third party candidates

Både amerikanske og danske medier fokuserer på Republikanernes og Demokraternes præsident-kandidat.

Men faktisk er der også andre kandidater til valget. Disse kandidater stiller op for andre mindre partier.

Kandidaterne kaldes også ’third party candidates’, fordi de kommer fra et tredje parti, som ikke er Demokraterne eller Republikanerne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk