OVERBLIK 13 russere er tiltalt for at påvirke amerikansk valgkamp

13 russere er tiltalt for at påvirke den amerikanske valgkamp, så Donald Trump ville vinde. Trump afviser at kende noget til det.

På billedet ses Robert Mueller. Han efterforsker, om Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

Robert Mueller er tidligere chef for FBI i USA. Sidste år blev han bedt om at undersøge, om Rusland forsøgte at påvirke den amerikanske valgkamp, så Donald Trump ville vinde.

Trumps politiske modstandere krævede nemlig, at det skulle undersøges, om dette var sandt.

Robert Muellers kontor har nu tiltalt 13 russere for at påvirke den amerikanske valgkamp og underminere borgernes tillid til demokratiet.

Tiltale: Russere ville hjælpe Trump med at vinde

De 13 russere er blandt andet tiltalt for sammensværgelse og bedrageri på internettet. Ifølge tiltalen forsøgte de at hjælpe Donald Trump med at vinde valgkampen.

Ifølge tiltalen betød det blandt andet, at russerne modarbejdede præsidentkandidaten Hillary Clinton, der var Trumps modstander.

Ruslands udenrigsministerium siger, at tiltalerne mod de 13 russere ikke passer, skriver Reuters.

Trump: Det var intet aftalt spil

Donald Trump afviser også, at hans kampagnestab har arbejdet sammen med russerne.

- Rusland startede deres anti-amerikanske kampagne i 2014, længe før jeg meddelte, at jeg ville stille op som præsident, skriver Trump på Twitter.

- Resultaterne af valget blev ikke påvirket. Trump-kampagnen gjorde ikke noget forkert - intet aftalt spil!, skriver han.

Det siger anklageskriftet

  • En gruppe russere har brugt tusindvis af dollar om måneden på at købe politiske reklamer.
  • En gruppe russere har købt amerikansk serverplads for at forsøge at skjule, at de var fra Rusland.
  • En gruppe russere har organiseret og promoveret politiske møder i USA.
  • En gruppe russere har delt politiske budskaber på konti på sociale medier, som skulle forestille at være fra amerikanske statsborgere.
  • En gruppe russere har promoveret information, der skulle svække Hillary Clinton.
  • En gruppe russere har modtaget penge fra klienter for at dele indlæg på sociale medier, der er amerikanske.
  • En gruppe russere har skabt tema-grupper på sociale medier om politiske emner. Især på Facebook og Instagram
  • En gruppe russere har opereret med et månedligt budget på op cirka 7,5 millioner danske kroner.

    Kilde: BBC

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve