OVERBLIK Hvem holder 1. maj-taler hvor?

I dag markeres 1. maj flere steder i Danmark. Få et overblik over hovedtalerne i Danmarks fire største byer.

De røde flag plejer at være fremme på 1. maj. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I dag er det 1. maj, som også kaldes arbejdernes internationale kampdag.

På denne dag holdes der arrangementer rundt i landet for at markere, at arbejderne står sammen.

Dagen bliver fejret med taler, røde faner, arbejdersange og morgenkaffe med avec.

Overenskomsterne har fyldt i tiden op til 1. maj

Arrangørerne af 1. maj har i år ventet længe på at gøre programmet for dagen helt færdigt.

De seneste måneder har lønmodtagere og arbejdsgivere nemlig forhandlet om overenskomster for offentligt ansatte i kommunerne, staten og regionerne.

De sidste overenskomster blev først færdige i weekenden. Men hvis det ikke var sket, ville der været blevet storkonflikt i Danmark, og det ville formentlig have haft indflydelse på, hvem der skulle holde tale til 1. maj.

1. maj blev international kampdag i 1889

I Danmark har man markeret 1. maj siden slutningen af 1800-tallet, og dengang var der også fokus på overenskomster.

Arbejdernes krav om en ottetimers arbejdsdag startede nemlig traditionen.

1. maj blev gjort til en international kampdag i Paris i 1889, hvor der blev holdt to store arbejderkongresser på 100-året for den franske revolution.

Fælledparken, København

13.45 Pernille Skipper (Enhedslisten), Bente Sorgenfrey FTF (hovedorganisation for fagforbund) og Pia Olsen Dyhr (Socialistisk Folkeparti) holder åbningstale

14.00 LO-formand Lizette Risgaard holder tale

14.50 Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) holder tale

16.30 Stig Møller & Band spiller op med klassikere som ”Sikke’n dejlig dag”

Havnepladsen, Aarhus

12.00 Optog fra Rådhuset til Havnepladsen

12.30 Formand for LO Aarhus Ole Christiansen byder velkommen

15.15 Borgmester Jacob Bundsgaard (Socialdemokratiet) stiller op til politikerbattle om fremtidens velfærd

Kongens Have, Odense

12.30 Formand for LO Fyn Helle Nielsen byder velkommen

12.50 Borgmester Peter Rahbæk Juel (Socialdemokratiet) og Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) holder tale

Kildeparken, Aalborg

13.30 Optog fra Søndergade til Kildeparken

15.00 Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen holder tale

15.15 Formand for fagforbundet FTF Aalborg Jytte Wester holder tale

Facebook
Twitter