OVERBLIK Så mange har fået dansk statsborgerskab de sidste ti år

Sidste år skete der et stort fald i antallet af nye danske statsborgere. Få et overblik her.

Nye statsborgere fester og flager til statsborgerdagen. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Onsdag præsenterede regeringen et udspil til en ny aftale om statsborgerskab i Danmark.

Udspillet indeholder en række tiltag, der strammer reglerne for at få statsborgerskab. Regeringen vil blandt andet skærpe det såkaldte selvforsørgelseskrav.

Det betyder, at en ansøger ikke må have modtaget offentlige ydelser de seneste to år. Ansøgeren må heller ikke have modtaget dagpenge.

Færre får statsborgerskab

Nedenfor kan du se, at der er sket et stort fald fra 2016 til 2017 i antallet af udlændinge, der får dansk statsborgerskab.

Tallene viser udelukkende dem, der har fået dansk statsborgerskab i de enkelte år. Du kan se de tre nationaliteter, hvor flest har fået statsborgerskab.

Danmarks Statistik kan du selv se mange flere tal på andre nationaliteter, der har opfyldt betingelserne for at blive statsborger i Danmark.

  • 2017: 7.272
    Top tre nationaliteter: Bosnien-Hercegovina (374), Polen (372), Irak (357).
  • 2016: 15.028
    Top tre nationaliteter: Irak (2.917), Afghanistan (1.621), Somalia (995).
  • 2015: 4.498
    Top tre nationaliteter: Irak (1.174), Afghanistan (420), Somalia (253).
  • 2014: 4.786
    Top tre nationaliteter: Irak (1.577), Afghanistan (907), Somalia (394).
  • 2013: 1.863
    Top tre nationaliteter: Irak (371), Tyrkiet (202), Afghanistan (159).
  • 2012: 3.671
    Top tre nationaliteter: Irak (712), Afghanistan (482), Tyrkiet (297).
  • 2011: 4.467
    Top tre nationaliteter: Irak: (915), Afghanistan (642), Somalia (263).
  • 2010: 3.833
    Top tre nationaliteter: Irak: (509), Afghanistan (435), Tyrkiet (259).
  • 2009: 6.869
    Top tre nationaliteter: Irak (1.213), Afghanistan (795), Tyrkiet (534).
  • 2008: 6.111
    Top tre nationaliteter: Irak (1.178), Tyrkiet (603), Somalia (531).
  • 2007: 4.150
    Top tre nationaliteter: Tyrkiet (554), Irak (546), Somalia (352).

    Kilde: Danmarks Statistik

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve