Psykolog: Danskerne udskifter fællesskaber hele livet

Danskerne er kun med i et fællesskab, så længe de selv kan bruge det til noget, mener psykolog.

Handicappede, syge, arbejdsløse eller flygtninge kan have svært ved at blive en del af et fællesskab, mener psykolog. (© ColourBox)

Før i tiden holdt danskerne sammen med de venner, de mødte i skolen. De var også tæt forbundet med deres familier, og de fleste var gift med den samme person hele livet.

Men i dag er mange med i flere forskellige fællesskaber, som de skifter ud gennem livet, fortæller Torben Bechmann Jensen. Han er lektor i social-psykologi på Københavns Universitet.

Vores fællesskaber handler om netværk

Moderne fællesskaber handler mere om netværk end om tætte venskaber med følelser, mener Torben Bechmann Jensen.

- Især unge mennesker har rigtig mange kontakter, især over sociale medier. Men de har mere kortvarige kontakter end tætte venskaber, siger han.

- Vi har i mindre grad mennesker, som følger os gennem hele livet som for 20-30 år siden.

- I dag er mange kun med i et fællesskab, så længe de selv får noget ud af det, siger Torben Bechmann Jensen.

Man skal have noget at byde på

Man skal derfor være attraktiv og have noget at byde på, når man vil indgå i et fællesskab, mener Torben Bechmann Jensen.

- Det gælder både på arbejdet og i parforholdet.

- Mange forlader for eksempel deres kone, mand eller kæreste, hvis de ikke synes, personen har noget at byde på mere, siger han.

Syge kan have svært ved at være med i fællesskabet

En af konsekvenserne er, at rigtig mange mennesker føler sig ensomme.

- Det gælder især mennesker, som er handicappede, syge, arbejdsløse eller flygtninge.

- Nogle af disse mennesker vil opleve, at det er svært at blive en del af et fællesskab. De kan nemlig have svært ved at klare den hårde konkurrence om at have noget særligt at byde på, siger Torben Bechmann Jensen.

Facebook
Twitter