QUIZ Hvor meget ved du om dansktoppen?

Lørdag kunne musikgenren dansktop fejre 50-års jubilæum. Genren var meget populær i 1960'erne og 1970'erne.

På billedet ses Birthe Kjær, der er en af de største dansktop-stjerner. Arkivfoto. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Dansktop er en musikgenre, som især var meget populær i 1960’erne og 1970’erne i Danmark.

Lørdag blev prisfesten Dansktop Prisen 2018 afholdt i Herning. Her blev der uddelt priser til nogle af dansktoppens største navne.

Sangeren James Rasmussen fik flest priser. Han fik både prisen som årets mandlige dansktop-solist og prisen for årets dansktop-hit med sangen "Du er den".

Sangere blev kult 1990’erne

I år kunne deltagerne til prisfesten også fejre, at dansktoppen har 50-års jubilæum. Genren har haft en trofast fanskare i fem årtier og var mest populær i 1960'erne og 1970'erne.

I 1980'erne blev genren fornyet med sangere som Bamses Venner, Søren og Kirsten og Shubidua. I 1990'erne oplevede sangere som Johnny Reimar og Birthe Kjær at blive kult.

De optrådte på festivaler for danskere i alle aldre. Sangeren Johnny Reimar optrådte endda på diskoteket Crazy Daisy rundt om i landet.

Dansktoppen er elsket og hadet

Dansktoppen er elsket og hadet, og sangerne er i årevis både blevet hyldet og gjort til grin.

- Det har altid været sådan, at kultureliten har ført sig hævet over den slags musik, siger dansktopsangeren Keld Heick om genren i DR's programmer 'Dansktoppen: Hadet og elsket'.

De senere år har genren haft det svært. Ikke mange unge lytter til Kandis, Fede Finn og Funny Boyz og Tørfisk.

I quizzen nedenfor kan du teste, hvor meget du ved om dansktopmusik og sangerne.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve