Radiovært og dj Master Fatman er død

De fleste kender Morten Lindberg som Master Fatman. Han blev 53 år.

Entertainer og radiovært Master Fatman er død. Han blev 53 år.

Master Fatman hed oprindeligt Morten Lindberg, men blev kendt som Master Fatman i 1986.

Master Fatman har både været tv-vært, kunstner, sanger, dj, radiovært, filminstruktør og tv-deltager. Det er især musikken, som Master Fatman vil blive husket for.

Master Fatman var var både dj og radiovært

Han fik sit gennembrud i 1980’erne og blev kendt for sine fortolkninger af gamle Abba-sange og disco-klassikere. Han var med i bandet Master Fatman and his Freedom Fighters.

Desuden har Master Fatman deltaget i Melodi Grand Prix i 1995 og 1996. Han var også populær som dj og spillede meget forskelligt musik.

Senere blev han radiovært på programmet ’Jazzmosfæren med Master Fatman’ på P8 Jazz og på programmet ’Croque Monsieur’ på Radio24syv

Mange skriver på de sociale medier

Master Fatmans død har fået mange til at skrive på de sociale medier. Blandt andet Mads Brügger, der er programchef på Radio24syv.

- Farvel Morten, min gode ven. Du er et af de sødeste, sjoveste og klogeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, skriver Mads Brügger på Twitter.

Master Fatman blev i 2010 gift med Herminia Mabunda, som han har fire børn med. Derudover har han også en søn fra et tidligere forhold.

I videoen nedenfor kan du se en række klip med Master Fatman gennem tiden.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk