Rapport: Verdens rigeste ejer halvdelen af verdens formue

Formuerne vokser for verdens rigeste ene procent, men de fattigste får ingenting. Det står der i en ny rapport fra Oxfam Ibis.

Oxfam Ibis siger, at uligheden i verden vokser voldsomt.

Den rigeste ene procent af verdens befolkning ejer over halvdelen af verdens formue.

Verdens formuer blev større i 2017. 82 procent af det beløb, som formuerne voksede med, gik til den rigeste ene procent. Men den fattigste halvdel af jordens befolkning fik ingenting.

Det skriver udviklings-organisationen Oxfam Ibis i en ny rapport.

Oxfam Ibis: Uligheden stiger voldsomt

Rapporten beskriver blandt andet, at verdens fjerderigeste mand fik cirka 1,3 milliarder euro i aktieudbytte i 2016.

Lars Koch er vicegeneralsekretær i Oxfam Ibis. Han siger, at rapportens tal viser, at uligheden i verden stiger meget.

- Hovedkonklusionen er, at uligheden stiger voldsomt, og det gør det vanskeligt at udrydde fattigdom, hvis vi ikke får gjort op med den, siger han.

Direktør: Uligheden falder

Martin Ågerup er direktør i tænketanken Cepos. Han siger, at man bør se på folks indkomst i stedet for formuer.

- Ser man på indkomster, så viser studier fra IMF og andre, at uligheden globalt er faldende, siger han.

Han siger, at man ikke bekæmper fattigdom ved at bekæmpe velstand i den rige del af verden. Man bekæmper fattigdom ved at øge produktiviteten, siger Martin Ågerup.

Herunder kan du se, hvad rapporten fra Oxfam Ibis konkluderer.

Facebook
Twitter