Så er der valg!

Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet valg. Den 1. november skal vælgerne sætte deres kryds.

Den 1. november bliver en særlig dag - her er der folketingsvalg i Danmark. (Foto: © Grafik: Lise Grønvald Nielsen)

Den 1. november skal der være folketingsvalg i Danmark. Det sker, efter statsminister Mette Frederiksen har udskrevet valg.

Valget kommer i en tid med mange begivenheder i verden. Blandt andet krigen i Ukraine, inflationen og de stigende priser på el og varer, som mange mærker.

I DR Ligetils nyhedspakke samler vi noget af det vigtigste indhold om valget, så du føler dig klar til at sætte dit kryds den 1. november.

1

Hvordan udskrev statsministeren valg?

Statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde på Marienborg klokken 13.00. Her udskrev hun valg. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

Mette Frederiksen udskrev valg fra Marienborg, som er statsministerens officielle bolig. Marienborg ligger nord for København. Se her, hvordan det så ud, da hun udskrev valget.

Mette Frederiksen går til valg på en regering hen over den politiske midte - med deltagelse af et eller flere partier fra blå blok.

Hidtil har Mette Frederiksen ellers sagt, at hun ønsker at fortsætte med en socialdemokratisk mindretalsregering - med en bred regering som anden prioritet. Nu er rækkefølgen dog ændret.

2

Hvem kan du stemme på?

Hvor stiller de enkelte partier og politikere egentlig op? Og hvad betyder det for din stemmeseddel? (Foto: © Simone Cecilie Møller)

Du har sikkert hørt, når politikere fortæller om, hvilken valgkreds de stiller op i. En politiker stiller nemlig op i et bestemt geografisk område.

Her kan du få et overblik over, hvilke politikere og partier der stiller op lige netop, hvor du bor.

Det vil altså være de samme politikere, som står på den stemmeseddel, du får udleveret, når du skal stemme.

3

Hvad skal du vide om hvert parti?

Hvem er de 14 partier egentlig, og hvad står de for? (Foto: © (C) DR)

Lad os starte med at få et overblik over hvert enkelt parti. Der er i alt 14 partier, som danskerne kan stemme på.

Men hvad står de enkelte partier for? Og hvad er deres såkaldte mærkesager – altså emner, som de særligt gerne vil gøre noget ved?

Her kan du finde små portætter af de enkelte partier. Portrætterne er lavet som en story, hvor du hurtigt får et overblik med korte tekster.

4

Hvem er du mest enig med?

Den 1. november åbner valgstederne, så du kan sætte dit kryds. Du har dog også mulighed for at brevstemme fra den 11. oktober. (Foto: © (C) DR)

Måske ved du allerede hvem eller hvilket parti, du er mest enig med. Måske er du i tvivl.

Du kan prøve DR’s kandidattest og se, hvilken politikers holdninger, som minder mest om dine egne.

Måske kan du endda blive en smule klogere på, hvem du skal stemme på til folketingsvalget.

5

Hvordan står de enkelte partier lige nu?

Christine Cordsen er DR's politiske korrespondent. (Foto: © Grafik: Nathalie Nystad)

Valget er særligt denne gang, fordi tre politikere stiller op som statsminister. Normalt er det to. De tre kandidater er Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K).

Samtidig er der også to nye partier, og rekordmange vælgere siger i meningsmålinger, at de vil stemme anderledes end i 2019.

I artiklen her giver DR’s politiske korrespondent Christine Cordsen en vurdering af, hvordan de 14 partier står lige nu.