Se prins Henriks liv i billeder

Prins Henrik er død. Han blev 83 år. Han kom til Danmark i 1967, og sidste sommer kunne han fejre guldbryllup med dronningen.

  • Billedet er fra den 10. juni 1967, og prins Henrik og kronprinsesse Margrethe er netop blevet gift. Dronning Margrethes far, kong Frederik IX, står ved siden af hende. (Foto: Per Pejstrup © Scanpix)
  • Billedet er fra 1968 og viser regent-parret med kronprins Frederik som baby. (Foto: STEEN JACOBSEN © Scanpix)
  • Billedet viser prins Henrik og dronning Margrethe. Man ved ikke, hvornår eller hvor dette billede er taget. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)
  • På billedet ses prins Henrik og dronning Margrethe. Man ved ikke, hvornår eller hvor dette billede er taget. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)
  • Dronning Margrethe fejrer her sin 77-års fødselsdag på Marselisborg Slot sammen med børn og børnebørn den 16. april 2017. Prins Henrik holder om prins Vincent. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Prins Henrik er her sammen med sine sønner, kronprins Frederik og prins Joachim, og et hjortekid. Billedet er fra 1970'erne. (Foto: Egon Engmann © Scanpix)
  • Her kører kronprinsesse Margrethe og prins Henrik i karret, efter deres vielse i 1967. (Foto: Åge Sørensen © Scanpix)
  • Billedet er fra grev Henri de Laborde de Monpezats bryllup med kronprinsesse Margrethe den 10. juni 1967. (Foto: Per Pejstrup © Scanpix)
  • Dronning Margrethe og prins Henrik besøger Lemvig sammen med kronprins Frederik i 1977. (Foto: Kurt Petersen © Scanpix)
  • Billedet er fra Folketingets åbning i 1986. (Foto: Poul Ainow © Scanpix)
  • Her ses prins Henrik sammen med skuespiller Bent Mejding, som blandt andet er kendt fra serien Matador. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)
  • Prins Henrik på slottet Château de Caïx i 2016. Slottet ligger i Frankrig og er et vinslot. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)
  • Billedet er fra dronning Margrethes 38 års fødselsdag i 1978. (Foto: Allan Moe © Scanpix)
  • Her ses Prins Henrik i Paris sammen med sin søster Francoise og sin moder grevinde Renée. Prins Henrik blev født i 1934 og blev døbt Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat. (Foto: SCANPIX © Scanpix)
  • Her ses prins Henrik (til venstre) sammen med sine søskende Francoise og Joseph. Prins Henrik var den næstældste ud af i alt ni søskende. (Foto: SCANPIX © Scanpix)
  • Prins Henrik tester her et par snebriller i Grønland i 2015. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)
  • Prins Henrik gynger sammen med børnene i Ukkusissat, som er en lille bygd i Vestgrønland. Billedet er fra 2015. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)
  • Prins Henrik er her på besøg i Sisimiut, der ligger i Vestgrønland ud mod Davisstrædet i juli 2015. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)
  • Prins Henrik er her på besøg hos isbjørnene i Skandinavisk Dyrepark på Syddjurs i 2015. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Her er prins Henrik vært ved årets kongejagt i Klosterheden Plantage 27. november 2015. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)
  • Kronprins Frederik og prins Joachim bliver fulgt til skole af deres far og mor på deres første skoledag på Krebs Skole i København den 30. august 1976. (Foto: SVEND ÅGE MORTENSEN © Scanpix)
  • Her ses prins Henrik og dronning Margrethe på Kongeskibet Dannebrog ved kajen i Rønne i 1970'erne. (Foto: Allan Moe © Scanpix)
  • Prins Henrik laver en lille regndans under regent-parrets og kronprins-parrets besøg i Vietnam torsdag 5. november 2009. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
  • Her er dronning Margrethe og prins Henrik sammen med sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim, som har matrostøj på. (Foto: Elfelt-Scanpix © Scanpix)
  • Regent-parret besøgte øen Endelave nord for Fyn. Prins Henrik overraskede tilskuerne ved at cykle hen til Kongeskibet Dannebrog. (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)
  • Dronning Margrethe og prins Henrik ses her til det årlige pressemøde på Chateau de Cayx i 2006. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)
  • Prins Henrik fyldte 80 år den 11. juni 2014. Billedet er fra et besøg i Randers Regnskov, hvor prins Henrik lagde en kongepython på hovedet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Her ses prins Henrik til en reception i anledning af sin 80-års fødselsdag. Ingeniør Nils Foss holder tale for prins Henrik. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)
1 / 28

Prins Henrik er død. Han blev 83 år.

Prins Henrik sov stille ind tirsdag klokken 23.18 på Fredensborg Slot.

Han var omgivet af dronningen, kronprins Frederik og prins Joachim. Det oplyser Kongehuset.

Prinsen og dronningen blev gift i 1967

Prins Henrik kom til Danmark fra Frankrig. Han hed Henri de Montpezat, indtil han giftede sig med kronprinsesse Margrete i 1967.

Dronning Margrethe og prins Henrik kunne sidste sommer fejre guldbryllup efter 50 års ægteskab.

De fik sammen sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim, og siden er otte børnebørn kommet til.

Øverst kan du se en række billeder fra prins Henriks liv.

Facebook
Twitter