Rubjerg Knude Fyr er et 120 år gammelt fyr, som står i Nordjylland syd for byen Lønstrup. Fyret står på en stor sandklit.
Der forsvinder meget af kysten i området, da havet æder af klitten. Og fyret er nu så tæt på at falde i havet, at det skal flyttes 70 meter ind i landet.
Tirsdag blev fyret flyttet. Man har aldrig før flyttet et fyr i ét stykke i Danmark.
Kommune: Fyr ville falde i havet om 1 til 2 år
Tirsdag morgen begyndte flytte-holdet at forberede flytningen. Klokken lidt over ni blev fyret skubbet afsted på en slags rulleskøjter.
Klokken 14.37 var fyret flyttet på plads. Hjørring Kommune vurderer, at fyret ville faldet i havet om 1 til 2 år, hvis det ikke blev flyttet.
Nu kan fyret stå på det nye sted i 20 til 40 år igen, siger Naturstyrelsen, som ejer fyret.
I videoen ovenfor kan du se hele Rubjerg Knude Fyr blive flyttet på tre minutter.