Søndag regnede det meget i store dele af Danmark.
Det regnede også på Kær Vestermark ved Sønderborg, hvor der bliver holdt Spejdernes Lejr 2017.
Derfor måtte nogle af spejderne bruge deres spejderevner til forhindre, at regnen kom ind i teltet.
Spejderpiger forhindrer vand i teltet
Sofie Sørensen og Charlotte Holmstrøm brugte spader og værktøj til at grave render rundt om deres telt.
- Hvis inderteltet først bliver vådt, så bliver vi også rimelig våde, siger Sofie Sørensen.
- Vi håber selvfølgelig, at det klarer lidt op, siger Sofie Sørensen, der bakkes op af veninden, Charlotte Holmstrøm.
Beredskabet er klar på lejren
Bo Ougaard er beredskabsleder på spejderlejren. Han siger, at dagen i går gik fint på trods af regnen.
Spejderne fik nemlig sat deres telte op i relativt godt vejr, og derfor har de fleste spejdere holdt sig tørre, forklarer han.
Bo Ougaard fortæller også, at brandbilerne står klar til at pumpe vand, og at nogle spejdere er ved at flytte deres telt, fordi de ligger et sted, hvor de risikerer at få meget regn ind.