Signe laver modevideoer og ønsker ikke at skjule reklamer

Signe Hansen laver modevideoer, som er set over fem millioner gange på Youtube. Hun ønsker ikke at snyde sine følgere med skjult reklame.

Signe Hansen laver videoer om forbrug og miljø på Youtube. (Foto: Daniel Recke Lauritzen)

En person med mange følgere på sociale medier kaldes en influencer. Personen har nemlig mulighed for at påvirke mange mennesker.

Nogle virksomheder vil gerne have influencers til at omtale deres produkter, og derfor sender de gratis produkter til influencers eller laver særlige aftaler med dem.

Hvis en influencer omtaler et gratis produkt, skal det være tydeligt, at videoen er en reklame. Men det er ikke altid klart, viser en stikprøve fra DR’s Undersøgende Databaseredaktion.

Signe er åben om reklamer

Signe Hansen er 27 år og har sin egen kanal på Youtube, hvor hun bringer videoer om mode, forbrug og miljø.

Signe Hansens videoer er tilsammen blevet set 5,7 millioner gange, siden hun begyndte at lave videoer på Youtube i sommeren 2011.

Hun ser sine trofaste følgere som 'virtuelle venner', og hun forsøger altid at gøre det klart, når hun udgiver videoer i samarbejde med et brand.

Signe: Jeg forsøger ikke at snyde mine følgere

Men selvom Signe Hansen ønsker at være åben om reklame, så har DR’s Undersøgende Databaseredaktion alligevel fundet links, der kan være skjult reklame.

Linket fører til en tøjbutik, og hvis seeren af videoen køber tøj via linket, får Signe Hansen en del af købsprisen. Derfor skal videoen ifølge markedsføringsloven markeres som reklame.

- Det er da helt klart noget, jeg skal have rettet og gøre fremover. Jeg går ikke ind for skjult reklame og forsøger på ingen måde at snyde mine følgere, siger hun.

Nedenfor kan du se reglerne for skjult reklame.

Regler om skjult reklame

  • Skjult reklame er forbudt ifølge markedsføringslovens paragraf 6, stk. 4.

  • Det skal derfor være tydeligt for modtageren, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale.

  • Reglen gælder, uanset om reklamen bliver vist i trykte medier som aviser og blade eller på internettet, og uanset hvem reklamen henvender sig til.

  • Børn og unge er mere godtroende end voksne og har ikke de samme erfaringer som voksne med at gennemskue, om der er kommercielle interesser bag et budskab.

  • Derfor skal virksomheder, der markedsfører sig over for børn og unge, være ekstra opmærksomme på, om reklamen er tydeligt markeret, så målgruppen kan forstå, at det er reklame.Kilde: Forbrugerombudsmanden

Facebook
Twitter