Astralis vinder verdens største Counter Strike-turnering

Det danske Counter-Strike-hold Astralis har vundet turneringen IEM Katowice i Polen.

Efter sejren søndag er Astralis det første hold nogensinde, som har vundet tre majors. (Foto: Norbert Barczyk © imago images / Newspix)

Astralis er et e-sportshold fra Danmark, som spiller computerspillet Counter Strike.

Søndag aften vandt Astralis finalen i turneringen IEM Katowice i Polen. Turneringen er kendt som verdens største Counter Strike-turnering.

Astralis vandt finalen 2-0 over det finske hold ENCE.

Astralis slår rekord

Astralis er rangeret som det bedste Counter-Strike-hold i verden.

Efter sejren søndag er Astralis det første hold nogensinde, som har vundet tre majors.

Sejren giver Astralis 3,3 millioner kroner.

Facebook
Twitter