Dansk dressur-rytter vinder sølv ved OL

Susanne Sunesen vandt tirsdag Danmarks tredje medalje ved OL for mennesker med et handicap.

Tre skandinaviske kvinder tog medaljerne i dressur-ridning ved para-OL i går. Til venstre Susanne Sunesen fra Danmark, i midten Ann Cathrin Lubbe fra Norge og til højre Louise Etzner Jakobsson of Sverige. (Foto: Jason Cairnduff © Scanpix)

De skandinaviske lande – Danmark, Norge og Sverige – delte medaljerne mellem sig, da der tirsdag var konkurrence for dressur-ryttere ved OL for handicappede sportsfolk i Rio.

Den danske rytter Susanne Sunesen vandt sølv, Ann Cathrin Lubbe fra Norge vandt guld, og Louise Etzner Jakobsson fra Sverige vandt bronze.

Dermed har Danmark vundet tre medaljer ved de paralympiske lege i Rio.

Susanne ville sove med medaljen

Susanne Sunesen vandt på hesten Que Faire og fik 72,171 procent i det individuelle program.

- Jeg er virkelig glad og lettet. Og selvfølgelig skal jeg sove med medaljen - det skal man da, sagde Susanne Sunesen.

Susanne har chance for at vinde en medalje mere sammen med resten af det danske hold. Danmark ligger nemlig på 5. pladsen i holdkonkurrencen.

Se den glade sølvmedalje-vinder i videoen:

/ritzau/

Facebook
Twitter