Mange flere personer vil spille floorball

Flere og flere vil spille floorball. Faktisk er floorball en af de sportsgrene i Danmark, som får flest nye spillere.

Floorball er et spil, hvor man spiller med stave og en lille, hullet plastikbold. Det minder om ishockey uden is og skøjter.

Flere og flere danskere begynder at spille floorball. Faktisk er der kommet 70 procent flere medlemmer siden 2008.

Derfor er floorball en af de sportsgrene i Danmark, som får flest nye spillere.

Der er kommet 3000 nye medlemmer på tre år

Carsten Provstgaard Sørensen er formand i Floorball Danmark. Han er glad for, at flere vil spille floorball.

- Jeg tror, vi er steget cirka 3000 medlemmer over de seneste tre år. Vi har nogle ret gode vækstrater, siger han.

Der er nu cirka 10.000 personer, som går til floorball i Danmark.

Frederikshavn har Danmarks bedste herre- og damehold i floorball. Øverst kan du se en video om floorball i Frederikshavn.

  • Tryk til højre og læs mere.
  • Hvert hold har fem markspillere og én målmand på banen ad gangen.
  • Spilletiden er som standard 3 x 20 minutter.
  • Floorball spilles på 20 x 40 meter, eller hvad der svarer til en håndboldbane. Banen har 50 centimeter høje bander rundt om sig.
  • Målet er 160 bredt og 115 centimeter højt.
  • Målmanden har specielt sikkerhedsudstyr, der inkluderer hjelm og beskyttelsestøj. Vedkommende må kun opholde sig i målfeltet, og har ikke nogen stav. Alle udkast skal ske med hænderne.
  • Bolden er 72 millimeter i diameter og vejer 23 gram. Staven afhænger af spillerens højde, og kan have en længde fra 55 centimeter til 102 centimeter.
1 / 7
FacebookTwitter