OVERBLIK Danmark til OL

Danmark har som over 200 andre lande sportsfolk med til OL i Rio. De første skal i kamp allerede i dag. Her kan du læse lidt om de danske deltagere.

Det danske doublepar Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt sølv i badminton ved OL i 2012 og deltager igen i år, selvom Mogensen fik en blødning i hjernen i februar. (arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

  1. 1

    Hvornår starter OL for de danske sportsfolk? Herrernes fodboldhold spiller den første kamp 4. august mod Irak.

  2. 2

    Hvor har vi størst chance for at vinde? Sejlsport, kajak, roning, badminton, svømning, cykling, håndbold og brydning.

  3. 3

    Hvilken sportsgren er vi med i for første gang? Golf.

  4. 4

    Hvor mange medaljer plejer Danmark at vinde? Danmark har tidligere vundet omkring seks medaljer ved de olympiske sommerlege.

  5. 5

    Hvad er målet denne gang? Danmark håber på at vinde 10 medaljer ved OL i Rio.

  6. 6

    Hvem har været med før? Flere af de danske sportsfolk har været til OL før, det gælder blandt andre Mark O. Madsen, som stiller op i brydning.

  7. 7

    Hvad kan de vinde? De kan vinde medaljer i guld, sølv og bronze og få op til 100.000 kroner for en guldmedalje af TeamDanmark.

Kilder: DR Sporten, Team Danmark, DIF

Facebook
Twitter