VIDEO Astralis-anfører: Det er som at vinde Champions League på hjemmebane

Det danske e-sportshold Astralis har som det første hold nogensinde vundet titlen Intel Grand Slam.

Astralis er et dansk e-sportshold, som spiller computerspillet Counter-Strike. Søndag vandt Astralis ESL Pro League-finalen i Odense.

Astralis har nu vundet fire ud af ti store turneringer. Dermed har holdet vundet titlen Intel Grand Slam.

Astralis er det første hold nogensinde, som vinder en Intel Grand Slam. Titlen giver Astralis 6,5 millioner kroner.

Anfører: Nu er vi i historiebøgerne

Lukas 'gla1ve' Rossander er anfører for Astralis. Han siger, at titlen Intel Grand Slam betyder langt mere end penge-præmien.

- At vinde en Intel Grand Slam betyder alt. Det var det mål, vi satte i starten af 2018. Vi vil have en Astralis-æra, og det her topper det hele. Nu er vi i historiebøgerne, og det er vel noget, vi ikke kunne drømme om, siger han.

- Det er som at vinde Champions League i fodbold på hjemmebane, hvis jeg skal sætte det i perspektiv, siger Lukas 'gla1ve' Rossander.

Ovenfor kan du se en video, hvor Lukas 'gla1ve' Rossander fortæller om sejren.

Facebook
Twitter