VIDEO Dansk diskoskaster vinder sølv ved EM i Berlin

Kristel Høj Walther mangler sit ene underben. Fredag vandt hun sølv i diskoskast ved EM i para-atletik.

En para-atlet er en person med et handicap, der dyrker én eller flere sportsgrene. I denne uge er der EM i para-atletik i Berlin.

Fredag vandt den danske para-atlet Kristel Høj Walther sølv i diskoskast, da hun kastede diskossen 31 meter og 55 centimeter.

Kristel Høj Walther har en ben-protese, fordi hun fik fjernet sit ene underben, da hun var blevet student. Hun havde en tumor i hælen, som gav hende mange smerter.

Ovenfor kan du se en video, hvor Kristel Høj Walther kaster 31 meter og 55 centimeter.

EM i para-atletik afholdes 20-26. august i Berlin, og du kan følge med på DR.dk og DR3.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve