VIDEO Wozniacki vinder over Venus Williams i finale

Caroline Wozniacki vandt over Venus Williams for første gang nogensinde. Det skete, da hun søndag vandt tennis-turneringen WTA Finals.

Caroline Wozniacki vandt søndag tennis-turneringen WTA Finals, som blev afholdt i Singapore.

I finalen vandt den 27-årige Caroline Wozniacki over Venus Williams for første gang i sin karriere.

De sidste syv gange, de to mødte hinanden, vandt Venus Williams. Men ikke denne gang. Caroline Wozniacki vandt kampen 6-4, 6-4.

Caroline Wozniacki er lykkelig over sejr

I andet sæt førte Caroline Wozniacki med 5-0, men Venus Williams reducerede til 4-5.

Efter kampen var Caroline Wozniacki jublende lykkelig over at have vundet.

- Det er fantastisk. Jeg ryster stadig lidt. Det blev lidt for tæt til sidst, sagde hun til TV2 Sport.

I videoen foroven kan du se Caroline Wozniacki besejre Venus Williams.

/ritzau/

Facebook
Twitter