VM i fodbold skal udvides til 48 hold

Det internationale fodboldforbund vil give 48 lande lov at deltage i VM i fodbold i 2026.

Billedet her er fra landskampen i efteråret mellem Danmark og Kazakhstan, hvor Yussuf Poulsen prøvede at lave saksespark. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Den øverste ledelse i det internationale fodboldforbund, Fifa, vil udvide VM fra 32 hold til 48 hold.

Udvidelsen skal ske fra 2026, siger Fifa.

Dermed får 16 flere lande lov at deltage i VM fremover.

Dansk landstræner er kritisk

Den danske landstræner, Åge Hareide, er kritisk overfor et større VM.

- Flere hold kan risikere at give flere ligegyldige kampe, og det er ikke gavnligt for en VM-slutrunde, siger Hareide.

Sidste sommer var EM i fodbold udvidet fra 16 til 24 hold, og det var ikke nogen klar succes rent sportsligt, mener landstræneren.

Fifa's kongres skal godkende udvidelsen, men det sker formentlig senere på året.

/ritzau/

Facebook
Twitter