Wozniacki er verdens 11. bedste tennisspiller

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er næsten i top 10 på verdens-ranglisten, efter at hun nåede til kvartfinalen i Charleston.

På billedet ses Caroline Wozniack. Hun er verdens 11. bedste kvindelige tennisspiller. (Foto: © Toru YAMANAKA, Scanpix)

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er næsten tilbage i top 10 på verdens-ranglisten.

I sidste uge spillede Caroline Wozniacki sig til kvartfinalen i tennis-turneringen i Charleston i USA.

Derfor rykker hun nu op på en 11. plads på verdens-ranglisten over kvindelige tennisspillere.

Næste stop: Prag

Til maj skal Caroline Wozniacki spille WTA-turnering i Prag.

Hvis hun klarer sig godt, kan hun rykke op blandt de bedste ti kvindelige tennisspillere i verden.

Lige nu er den tyske tennisspiller Angelique Kerber nummer et på verdens-ranglisten. Nummer to er Serena Williams fra USA.

/ritzau/