Statsrevisorerne retter en hård kritik mod Forsvarsministeriet

Der er hård kritik af Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse. Manglende kontrol har måske gjort det muligt at svindle.

Statsrevisorerne kritiserer meget hårdt Forsvarsministeriet. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Statsrevisorerne består af seks politikere, som holder øje med statens administration. Det gør de sammen med Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne har i dag givet en skrap kritik af Forsvarsministeriet. Det gør de, da der muligvis er svindlet for flere millioner kroner i Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse.

To medarbejdere er allerede anmeldt til politiet for svindel i 2018.

Medarbejderne kunne lave falske indkøb

Statsrevisorerne har fået en rapport fra Rigsrevisionen. Ifølge rapporten har medarbejderne i styrelsen kunnet bestille varer og ydelser og godkende betalingen selv.

Det betyder, at den enkelte medarbejder selv har kunnet lave falske indkøb på vegne af styrelsen og godkende indkøbene bagefter, uden der blev lavet en kontrol af indkøbene.

Det er netop det, de to medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse er mistænkt for at have gjort.

Statsrevisorerne vil have resten af staten undersøgt

Flemming Møller Mortensen (Socialdemokratiet) er en af statsrevisorerne. Han siger, at man nu vil bede Rigsrevisionen om at lave en tværgående undersøgelse af andre dele af statens forvaltning.

Trine Bramsen (Socialdemokratiet) er forsvarsminister. Hun siger, at Forsvarsministeriets Interne Revision har kendt til sagen i flere måneder, uden at hun er blevet informeret.

Det er hun stærkt utilfreds med, skriver avisen Berlingske. Hun siger, at det først og fremmest handler om at finde ud af, hvem der svigtet sit ansvar i denne sag.

Facebook
Twitter