Storbritannien siger farvel til dronning Elizabeth

Dronning Elizabeth døde torsdag den 8. september. I DR Ligetils nyhedspakke samler vi op på de begivenheder, der er sket siden.

Dronning Elizabeth skal begraves mandag den 19. september. Indtil da bliver der afholdt en lang række ceremonier. (Foto: © Christopher Furlong, Ritzau Scanpix)

Dronning Elizabeth var Storbritanniens regent i 70 år. Men torsdag den 8. september døde hun på slottet Balmoral i Skotland.

Siden er mange folk strømmet til for at sige farvel til dronning Elizabeth. Samtidig er hendes ældste søn, Charles, blevet udråbt som kong Charles.

Dronning Elizabeth skal begraves mandag den 19. september i kirken Westminster Abbey i London. I tiden op til er der sket og vil der ske mange begivenheder. Få et overblik her.

1

Hvad er der sket, siden dronning Elizabeth døde?

Borgere besøger dronning Elizabeths kiste i Westminster Hall for at sige farvel. (Foto: © ODD Andersen, Ritzau Scanpix)

Dronning Elizabeth døde på slottet Balmoral i Skotland, og hendes kiste blev derefter kørt til landets hovedstad, Edinburgh, hvor det royale slot Holyroodhouse ligger.

Her har kisten stået, så folk kunne komme og tage afsked. Derefter blev kisten blevet fløjet til London, hvor den nu står i Westminster Hall, som er den ældste bygning i parlamentsområdet Westminster.

Her får folk mulighed for at se kisten og tage afsked, inden dronning Elizabeth skal begraves i kirken Westminster Abbey mandag den 19. september. Få her et overblik over, hvad der sker i dagene op til.

2

Hvad ændrer sig nu?

Dronning Elizabeths ansigt er på pengesedlerne. Men fremover skal kong Charles' ansigt være der i stedet. Nu er han nemlig regent. (Foto: © DADO RUVIC, Ritzau Scanpix)

Da dronning Elizabeth døde, blev hendes ældste søn, Charles, til konge. Derfor er Storbritanniens nye regent nu kong Charles.

Men det er dog ikke den eneste store ændring, der sker nu. Faktisk skal pengesedlerne i Storbritannien laves om. I mange år har der nemlig været et billede af dronning Elizabeth på pengesedlerne.

Nu skal der i stedet være et billede af kong Charles. Få et overblik over en række konkrete ting, der nu skal laves om, efter dronning Elizabeths død.

3

Hvilken rolle får kong Charles nu?

Her ses det såkaldte tronerum i St. James Palace inden den officielle udnævnelse af Charles som konge. Han står sammen med sin kone, Camilla, og sin søn prins William. (Foto: © pool, Ritzau Scanpix)

Kong Charles blev udråbt som konge lørdag den 10. september – to dage efter dronning Elizabeths død. Det skete fra balkonen på slottet St. James' Palace i London.

Det er en gammel britisk tradition, som stammer fra dengang, hvor der ikke var landsdækkende medier. På den måde kunne man oplyse folket om, hvem der nu var regent.

Kong Charles har også holdt sin første tale til nationen, hvor han lovede at tjene landet resten af sit liv. Du kan høre talen her, og du kan her se videoen, hvor kong Charles udråbes som konge.

4

Hvordan foregår begravelsen?

Mandag morgen bliver dronning Elizabeths kiste ført til kirken Westminster Abbey. Det vil være soldater fra den britiske flåde, der bærer hendes kiste hen til kirken. (Foto: © Foto: Grafik: Natalie Nystad © DR)

Tusindvis af briter ventes at møde op i området foran det kongelige slot Buckingham Palace og kirken Westminster Abbey, når dronning Elizabeth skal begraves.

I kirken vil flere statsledere deltage. Danmarks dronning Margrethe samt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary deltager også.

Dronning Elizabeth bliver begravet ved siden af sin mand, prins Philip, som døde i 2021. Selve begravelsen foregår i St George Chapel ved det royale slot Windsor Castle vest for London. Se, hvordan begravelsen kommer til at foregå, her.

5

Vil støtten til det britiske kongehus fortsætte?

På billedet ses Canadas premierminister, Justin Trudeau. Han skriver en hilsen til dronning Elizabeth, da hun også var dronning for Canada og Australien. (Foto: © BLAIR GABLE, Ritzau Scanpix)

Udover Storbritannien var dronning Elizabeth også dronning for Canada og Australien. Og så var hun leder for de såkaldte Commonwealth-lande.

Commonwealth består af 56 lande, og mange af dem er tidligere britiske kolonier. Det er frivilligt for landene at være med i Commonwealth. Medlemskabet handler i dag om blandt andet samarbejde for fred og frihed.

Titlen som leder får kong Charles dog ikke automatisk nu. Det skal landene være enige om, og nogle lande er desuden kritiske i forhold til Commonwealth. Bliv klogere på Commonwealth i denne korte story.