Storbritanniens regering siger ja til Brexit-aftale

Storbritanniens regering godkender skilsmisse-aftalen mellem EU og Storbritannien. Aftalen skal dog også godkendes flere andre steder.

Theresa May fortalte onsdag, at hendes regering siger ja til den såkaldte skilsmisse-aftale mellem Storbritannien og EU. (Foto: Ben Stansall © Scanpix)

I juni 2016 stemte Storbritannien for at forlade EU. Udmeldelsen kaldes Brexit.

Storbritannien og EU har i lang tid forhandlet om, hvordan Storbritannien skal forlade EU til marts 2019.

Onsdag blev EU og Storbritannien så enige om et udkast til en såkaldt skilsmisse-aftale.

Skilsmisse-aftalen skal godkendes flere steder

Theresa May er premierminister i Storbritannien. Onsdag aften sagde hendes regering ja til skilsmisse-aftalen.

Brexit

I juni 2016 stemte Storbritannien for at forlade EU. Udmeldelsen kaldes Brexit. Nu skal landet finde ud af, hvordan udmeldelsen skal foregå.

Se Tema

- Dette er et afgørende skridt, der giver os muligheden for at bevæge os fremad, sagde Theresa May på et pressemøde onsdag.

Skilsmisse-aftalen skal dog også godkendes i det britiske parlament og i Europa-Parlamentet samt af stats- og regeringslederne i EU’s 27 andre lande.

Skilsmisse-aftalen er stadig hemmelig

Man forventer, at det bliver nemt at få godkendt skilsmisseaftalen i EU-Parlamentet, hvis de 27 stats- og regeringsledere også godkender aftalen.

Men man regner med, at det bliver svært for Theresa May at få godkendt sin aftale i det britiske parlament. Hendes parti har nemlig ikke flertal.

Udkastet til skilsmisse-aftalen er nu blevet offentliggjort. Du kan læse det her.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve